external image smartboard.jpg

Hvordan tilslutter jeg min PC korrekt til Smartboardet?

1) Tænd computeren
2) Fra SmartBoardet udgår to kabler – et skærmkabel og et USB kabel. Disse to tilsluttes til den bærbare computer.
3) Ved siden af SmartBoardet trykkes på ”PC1”.
Tilslutningen kan også ske i anden rækkefølge. Såfremt der ikke kommer billede kan du prøve følgende løsninger:
a) Hold Fn-knappen nede og tryk F10 en eller flere gange. Dette burde virke.
b) Skulle ovenstående ikke virke, gør følgende: Højreklik på skrivebordet og vælg ”grafiske egenskaber” – sørg for at den er indstillet til ”dobbelt skærm” eller ”Intel dual display” (kan hedde noget forskelligt alt efter computertype). Hvis den allerede er på dobbelt skærm, så prøv at ændre til enkelt skærm, tryk anvend, ændrer til dobbelt skærm igen og tryk anvend. Hvis du ikke har mulighed for at vælge dobbelt skærm så hiv det føromtalte skærmkabel ud, vent 10 sekunder og sæt det i igen.
BEMÆRK: Ser din opløsning mærkelig ud, så vær opmærksom på at SmartBoardet fungerer bedst ved en skærmopløsning på 1024x768 (gælder også skolens projektorer). Det vil typisk ske automatisk, men afhængig af din computer kan det ske at du skal sætte den opløsning manuelt i computeren under grafiske egenskaber.
4) Når du er færdig med SmartBoardet trykkes på ”off” og kablerne trækkes ud af computeren.

Når jeg skriver på Smartboardet kommer stregen et andet sted end der hvor jeg markerer?

Dette problem skyldes at Smartboardet ikke er ordentligt kalibreret. Dette gøres ved at trykke samtidig på de to knapper foran ”tavleviskerens” plads. Du får nu en kalibreringsside hvor du med pennen eller fingeren skal trykke på centrum af hver cirkel. Efter at du har trykket på centrum af samtlige cirkler burde dit Smartboard være kalibreret.

Jeg vil afspille en film på Smartboardet, men der kommer ingen lyd?

Din PC kobles til Smartboardet via både et VGA kabel og et USB kabel. VGA kablet sørger for at skærmbilledet på din PC vises på Smartboardet, mens USB kablet sørger for al datatrafik, herunder også lyd. Har du ingen lyd på din video kan det skyldes følgende:

a) Du har kun tilsluttet VGA kablet og ikke USB kablet. Løsning: Luk din videoapplikation (f.eks. VLC player eller Internet Explorer, hvis det er en youtube video), tilslut USB-kablet og start videoapplikationen op igen.

b) Du har tilsluttet USB-kablet med havde på daværende tidspunkt allerede åbnet din videoapplikation på PC'en. Løsning: Luk videoapplikationen på din PC og start den op igen.

c) Lyden på din PC er sat på mute eller er skruet helt ned. Løsning: Tryk på lydikonet i nederste højre hjørne på din PC og tjek at lyden er skruet op.

d) Du har glemt at tænde for lyden på Smartboardet. Løsning: Skru op for lyden via knappen på Smartboard panelet til højre for Smartboardet.

Hvordan får jeg et videoklip ind i Smart Notebook?

Der er adskillige måder at bruge video klip på i Smart Notebook. Nedenfor følger to af de letteste:

1) Link til video klip:
Den allerletteste metode er blot at indsætte et link til den pågældende videofil eller internetside. Proceduren her er fuldkommen identisk med indsættelse af ethvert andet link. I Smart Notebook under ”indsæt” menuen vælger du ”link”. Så dukker der en boks op, som nedenfor. Vil du linke til en internetside – eksempelvis et youtube klip - så vælger du ”internetside ude til højre” og taster internetadressen ind i adressefeltet, som det ses nedenfor. Nemt! Vil du i stedet linke til en videofil på din computer vælger du ”fil på denne computer”, hvorefter en boks åbnes og du lokaliserer din videofil.

Billede1.png

Der er dog tre ulemper ved denne metode. Den ene er at den kræver at du har internetforbindelse når du laver din præsentation. Den anden er at der åbnes et nyt vindue i stedet for i Smart Notebook. Den tredje er at youtube klippet principielt kan forsvinde engang i fremtiden. Så hvis du hellere vil have SELV videoklippet lagt ind i Smart Notebook frem for bare et link så gør som nedenfor:

2. Hent youtube videoklip ind i Smart Notebook så de bliver der!
Der er masser af programmer der tillader dig at downloade videoklip fra youtube og andre videotjenester på nettet. Det nemmeste til youtube er at bruge et onlineprogram som www.downloader9.com. Fordelen er at du ikke skal installere noget som helst på din harddisk – det hele foregår online. Du gør som følger:
1. Gå ind på følgende internetside: www.downloader9.com – her vil du på forsiden se følgende:
Billede2.png
2. Skriv youtube adressen ind i adressefeltet.
3. Tryk ”download”
4. Højreklik derefter på ”download video.flv – low quality” (højreklik på ordet ”download”). Vælg ”gem destination som…”.
5. Nu dukker der en gem-boks op som du kender fra andre programmer. Her given du filen et navn og gemmer den et sted på din computer, hvor du kan finde den igen.
6. Inde i Smart Notebook vælger du under ”indsæt” menuen ”flash videofil”.
7. Nu dukker der en klassisk ”åbn” boks op hvor du lokaliserer din youtube flashvideo fil.
8. Voila
Ulempen ved denne metode er at flash video ikke er videre kønt.

3. Hent andre videoformater end flash ind i Smart Notebook
Hvad nu hvis du har avi-filer eller andre videoformater, som du gerne vil bruge i Smart Notebook? Igen er det letteste bare at indsætte et link til filen som under punkt 1 – dette giver også klart den bedste videokvalitet. Men VIL du bare have videoen ind i Notebook som i punkt 2 kræver det lidt mere.
1. Gå til denne hjemmeside http://www.free-codecs.com/Riva_FLV_Encoder_download.htm
2. Hent Riva FLV Encoder 2.0.
3. Installer programmet (vælg ”åbn”).
4. Når du starter Smart Notebook op næste gang er ”flash videoklip” under ”indsæt” menuen ændret til ”videoklip”. Når du forsøger at indsætte eksempelvis et avi-videoklip via denne menu konverteres videoen til flash (dvs kvaliteten bliver ringere).

Mine elever siger at de ikke kan læse de smartboard noter jeg har lagt ud?

Du kan vælge to formater når du lægger dine Smartboard noter ud. Enten lægger du dem ud i Smart Notebook standardformatet eller også eksporterer du dem til PDF formatet. Gør du sidstnævnte kan du være sikker på at eleverne uden problemer kan læse noterne. Til gengæld tager det lidt længere tid for dig. Eleverne kan dog også godt læse Smart Notebooks eget format. Enten ved at de selv har Smart Notebook installeret eller ved at bruge online vieweren her:
http://express.smarttech.com/#