Velkommen til GHG IT nyhedsbrev #2 med tips til anvendelsen af IT i undervisningen. Har du idéer til noget du synes skal med i nyhedsbrevet så kontakt Kasper, Fredda eller René.



ipad-popplet-lite-large.jpg







Tip #1: Mindmaps

Mindmaps kan med fordel bruges i undervisningen i forbindelse med f.eks.

- Lærer eller elevpræsentationer
- Forløbsoversigter
- Brainstorms i klassen
- Udarbejdelse af dispositioner til skriftlige opgaver (SRP, AT, m.m.)

Vil du arbejde hyppigt med mindmaps er skolens program Mindview en mulighed. Det kan alle lærere og elever bruge ved at hente programmet fra skolens IT side.

Skal man arbejde med mindmaps i en håndevending findes der nu gode tjenester på nettet, et sådant er Popplet (www.popplet.com). Med Popplet kan du oprette et mindmap på nettet (dog max 5 per bruger), og tilføje tekst, billeder, links, videoer, m.m. til hvert felt. Det særlige ved popplet er, at flere brugere kan arbejde samtidigt, og man kan se, hvem der laver hvad. Eleverne afleverer deres produkt via et link, som så kan vises på SmartBoard. Desuden findes popplet til iPhone og iPad, så eleverne kan lave mindmaps ”on the go”, og sende dem til læreren som billede eller PDF-fil (for at sende et link fra en mobil enhed, skal man dog betale).

For mere information om Popplet, kontakt Fredda (fg@ghg.dk) eller se introduktionsvideoen nedenfor.
























diigo.jpg

Tip #2: Diigo
Diigo er et program der bl.a. kan tage noter på hjemmesider og gemme dem i dit eget bibliotek. Du kan fx overstrege centrale sætninger og tilføje dine egne noter til det du lige har læst. En god løsning hvis du fx giver dine elever links til artikler som hjemmearbejde, for så kan de bruge Diigo til at tage noter i stedet for at noterne bliver spredt i diverse Word-dokumenter el. lign. 1m – der er årgangens eneste IT-klasse – bliver snart præsenteret for og introduceret til programmets basale funktioner. For mere information se videoen nedenfor eller kontakt René (rc@ghg.dk).

















Quizlet_logo.png


Tip #3: Flashcards med Quizlet

Et flashcard er egentlig et kort med et spørgsmål på en side og et svar på den anden side. Særligt i USA har elever igennem årtier brugt flashcards til at forberede sig til tests, via forskellige repetitionsøvelser eller spil med kortene. I elektronisk format er flashcards endnu mere fleksible og hvad der er endnu bedre kan de bruges igen og igen af alle på samme tid uden behov for udprinting eller lignende. Eksempler på brug af flashcards i undervisningen kunne være:

- Et begrebssæt, hvor begrebet står på den ene side og definitionen på den anden side. Spillet kan spilles ”begge veje” således at man enten ser begrebet og så skal kunne definere det, eller først ser definitionen og derefter skal kunne begrebet. Mange apps giver mulighed for at det er tilfældigt om man ser den ene eller den anden side.

- Et fagligt spørgsmål og et svar. Tvinger eleven til selv at skulle kunne producere svaret, i stedet for at have mulighed for at vælge mellem svarmuligheder (multiple choice).

- Et billede og en beskrivelse af en art.

- En formulering på et fremmedsprog og den danske oversættelse.

Quizlet er en online applikation til at kreere flashcards. Man kan f.eks. sætte en klasse til at lave flashcards til et forløb. Elever behøver ikke et login til quizlet, de kan blot logge ind med Facebook. Lav en gruppe i Quizlet. Eleverne skal så blot tilmelde sig gruppen og kan således samarbejde om at lave et sæt flashcards (i praksis er det smartest at de arbejder på forskellige sæt, hvorefter læreren kan samle alle "kortene" i ét sæt). Disse sæt kan så "spilles" i quizlet, via forskellige repetitionsspil, eller kan hentes ned via diverse flashcard-applikationer til smartphones, så eleverne kan hygge sig med at repetere begreber i toget. Man skal blot vælge en app der er kompatibel med quizlet, så kan sættene hentes ned via app'en.

For videre information kan du tjekke nedenstående korte introduktionsvideo eller spørge Kasper (kl@ghg.dk).