Velkommen til det første IT nyhedsbrev på GHG. Her vil vi jævnligt give små tips til brugen af IT i undervisningen. Hvis du har en idé/ønske til noget der skal med i et nyhedsbrev, så kontakt Kasper, Fredda eller René.


external image google_docs_logo.png

Tip #1: Kollaborative dokumenter

Et kollaborativt dokument er et online dokument som flere brugere kan redigere i på samme tid. Det er en spændende arbejdsproces der eliminerer de problemer der ellers normalt er når flere mennesker skal samarbejde om at udvikle et dokument. Kollaborative dokumenter kan således bruges til eksempelvis:

- Udarbejdelse af skriftlige opgaver af forskellig type

- Fælles noteapparat eller eksamensnoter

- Fælles brainstorm i et klasseværelse

Skal du bruge et enkelt kollaborativt dokument kan du med fordel bruge en online "etherpad" applikation som eksempelvis titanpad.

Skal du arbejde mere seriøst med kollaborative dokumenter, f.eks. med delte mapper af dokumenter, kan du eksempelvis bruge Google Docs - et eksempel på en delt mappe er set her.

Vil du igang med kollaborative dokumenter har vi udarbejdet en lille vejledning til Google Docs og Titanpad her.



external image hero_evernote.png

Tip #2: Evernote

Et nemt noteprogram at betjene, og så samler det dine noter ét sted og gør dem tilgængelig på alle dine mobiler enheder. Det betyder at du ikke længere behøver huske hvilket dokument du liiige har gemt din note i, og så du kan åbne dine noter fra både computer, tablet og smart-phone. Derudover kan du fx tage billeder og optage tale direkte ind i dine noter. Brugbart, hvis eleverne fx bliver sendt ud i byen ifm. et projekt. 1m – der er årgangens eneste IT-klasse – er blevet præsenteret for og introduceret til programmets basale funktioner…

Kontakt René (rc@ghg.dk) for yderligere info/ hjælp til installation eller brug – eller kig på Evernotes hjemmeside: http://evernote.com/intl/da/


external image soundcloud-logo.gif

Tip #3: VODcast og PODcast

Podcast: www.Soundcloud.com: Nem tjeneste alle kan logge sig på vha. Facebook-login, hvor eleverne logger sig ind. Læreren skal have lavet en gruppe, hvor han/hun modtager alle sine elevprodukter (man må kun lave en gruppe gratis). Denne gruppeadresse gives til eleverne, f.eks.http://soundcloud.com/groups/ullas-franskelever/tracks, og herinde laver eleverne deres optagelser. Læreren kan derefter kommentere på forskellige dele af lydfilen, og derved rette den. Klik på den blå bjælke, hvor kommentaren skal indsættes, skriv kommentaren og tryk på ”post”.

Vodcast (webcam): www.Mailvu.com: Nem tjeneste hvor eleverne kan optage sig selv vha pc’ens webcam og mikrofon. Tjenesten beder om at få installeret en lille plug-in, som tillader optagelsen. Når optagelsen er færdig, genereres der et link. Linket afleveres til læreren vha. blog, mail eller FB.

Vodcast (screencap): www.jing.com: screen capture program til gennemgang af hvad der er på skærmen (billedbeskrivelse, gennemgang af mindmap, opgave, osv.), også www.hypercam.com.