external image filetypes.png

Hvilke filformater skal jeg bede eleverne aflevere deres stile/rapporter i?

Det afgør du selvfølgelig selv. Først og fremmest skal du kunne aflæse formatet. Det vil som regel være uproblematisk for dig at læse Microsofts filformater, ligesom alle kan læse PDF-filer. De elever der sidder med Mac-computere (uden Microsoft Office) eller bruger Works, Open Office eller lignende kan du bede om enten at gemme deres filer i Microsofts "doc" format eller i PDF-formatet.

Nogle enkelte elever siger at de ikke kan læse de dokumenter jeg har lagt ud?

Problemet skyldes sandsynligvis at eleven bruger forældet software, mens du bruger en nyere version af Microsoft Office. I princippet kan du godt gemme dine dokumenter i et gammelt format (vælg "gem som". Under filtype vælger du "Word 97-2003"), men eleverne bør selv sørge for at kunne læse nyere Microsoft filer. Typisk kan de helt gratis hente programtilføjelser, der gør at de kan læse de nye formater. Kører de en gammel version af Microsoft Office kan de hente programtilføjelsen HER.

Jeg har fået en "zip", "rar", "7z" eller "tar" fil. Hvad gør jeg?

Du har fået en pakket fil. Det betyder at filen eller filerne kun kan læses efter at de er blevet pakket ud. Windows kan selv åbne "zip" formatet. Du kan dog gratis hente et Open Source program der åbner alle pakkede formater HER. Under installeringen bør du undlade at installere toolbaren. Efter installation kan du ved højreklik på din pakkede fil vælge "7-zip" og "udpak her". Du kan ligeledes selv lave en pakket fil ved at markere de filer du ønsker at pakke hvorefter du højreklikker og vælger "føj til..." (vælg her "zip" formatet, da det ikke er alle der kan læse "7z" formatet.

Jeg har fået en PDF-fil, men jeg kan ikke skrive i den?

En PDF fil er et billede format, der ikke kan editeres så længe du kun bruger Adobes egen "Reader" til at læse filen. Der er dog flere gratisprogrammer der tillader en vis grad af editering, bl.a. hvis du benytter en digitizer til at rette opgaver. Du kan f.eks. hente gratisprogrammet PDF X-Change Viewer HER.

Mine elever siger at de ikke kan læse de smartboard noter jeg har lagt ud?

Du kan vælge to formater når du lægger dine Smartboard noter ud. Enten lægger du dem ud i Smart Notebook standardformatet eller også eksporterer du dem til PDF formatet. Gør du sidstnævnte kan du være sikker på at eleverne uden problemer kan læse noterne. Til gengæld tager det lidt længere tid for dig. Eleverne kan dog også godt læse Smart Notebooks eget format. Enten ved at de selv har Smart Notebook installeret eller ved at bruge online vieweren her:
http://express.smarttech.com/#