external image top-touchscreen-smartphones.jpg

Hvordan bruger jeg flashcards?

Et flashcard er egentlig et kort med et spørgsmål på en side og et svar på den anden side. Særligt i USA har elever igennem årtier brugt flashcards til at forberede sig til tests, via forskellige repetitionsøvelser eller spil med kortene.
I elektronisk format er flashcards endnu mere fleksible og hvad der er endnu bedre kan de bruges igen og igen af alle på samme tid uden behov for udprinting eller lignende. Ligeledes er der i nogle apps (some Flashcards Deluxe til iphone) mulighed for at have tre ”sider” på et kort.

Eksempler på brug af flashcards:
a) Et begrebssæt, hvor begrebet står på den ene side og definitionen på den anden side. Spillet kan spilles ”begge veje” således at man enten ser begrebet og så skal kunne definere det, eller først ser definitionen og derefter skal kunne begrebet. Mange apps giver mulighed for at det er tilfældigt om man ser den ene eller den anden side.
b) Et fagligt spørgsmål og et svar. Tvinger eleven til selv at skulle kunne producere svaret, i stedet for at have mulighed for at vælge mellem svarmuligheder (multiple choice).
c) Et billede og en beskrivelse af en art.
d) En formulering på et fremmedsprog og den danske oversættelse.

I mange apps (eks. Flashcards deluxe) er det muligt at operere med særlige systemer for indlæring (eksempelvis Leitner systemet) hvor de kort man har styr på efterhånden udgør så man kun repeterer de kort man har svært ved indtil man kan alle kortene.

Hvordan laver man kortene?
Det er naturligvis oplagt at sætte eleverne til selv at lave kortene. Det kan gøres på mobilen inde fra en app som Flashcards Deluxe, men det er lettere at gøre det via en internetapplikation som Quizlet (www.quizlet.com) på computeren. Her kan alle registrere sig gratis – de kan endda bare logge sig ind via deres facebook profil – og være med til at lave Flashcards som alle andre så kan hente ned. Man kan også lave en gruppe i Quizlet, der kan samarbejde om at lave kort. Inde i Quizlet er der også en række spilmuligheder med kortene – som i øvrigt kan integreres med Moodle, men det er en anden snak. Når eleverne har lavet deres kort kan alle hente kortsættene ned på deres mobiltelefon via en Flashcard app.

Hvilken flashcard app skal man vælge?
Der er mange Flashcard apps på markedet, nogle er endda gratis. Man skal sikre sig at den app man vælger kan importere spørgsmål fra Quizlet, hvilket de fleste kan. Jeg synes godt om Flashcards Deluxe, der dog har den betydelige ulempe at den koster 24 kr. Der eksisterer en gratis ”lite” version, men den har store begrænsninger. Husk dog også at en SmartPhone er en fordel, men ikke en nødvendighed i forhold til at få udbytte af flashcards. Man kan som nævnt også bare bruge Quizlet eller Moodle, men SmartPhonen gør det bekvemt for eleverne at repetere stof når de lige har 5 minutter.

Andre anvendelser til Iphones

Der findes en vejledning til flere applikationer til Iphones på
http://itpaedagogik.wordpress.com/iphone/